TYROLIT A/S
Herstedøstervej 21 2.sal
2600 Glostrup
Denmark

Tel.: +45 / 43 / 55 74 00

Fax: +45 / 43 / 55 74 40


Nedenstående almindelige betingelser finder anvendelse for enhver leverance, med mindre andet skriftligt aftales. Købers indkøbsbetingelser eller lignende gælder kun ved særlig aftale.


§1. Ordre

En ordre er først bindende for TYROLIT når skriftlig ordrebekræftelse er modtaget af køber. Prøver leveres kun mod betaling.

§ 2. Beskrivelse, tegninger og ændringer

Alle data i salgsmaterialer, prislister m.v. om produkterne er alene vejledende og kun bindende hvis dette særskilt skriftligt aftales. Alle tegninger og øvrige tekniske dokumenter om produkterne forbliver vor ejendom og må ikke på nogen måde viderebringes til tredjemands kundskab.

§ 3. Priser

Ordre faktureres til de på leveringstidspunktet gældende priser. Hvor intet andet er anført er priser inkl. emballage, men excl. moms og andre offentlige afgifter.

§ 4. Levering

Angivne leveringstider er uden særskilt aftale omtrentlige. Ved en væsentlig forlængelse af den angivne leveringstid vil køber blive underrette om forlængelsen. Er forlængelsen af sådan varighed, at køber er berettiget til at hæve købet, skal meddelelse herom gives til TYROLIT straks efter underretningen. Ophævelse af købet giver ikke andre misligholdelsesbeføjelser, herunder erstatning. Vi forbeholder os at foretage levering i form af delleverancer. Levering sker ab TYROLIT´s lager (EXW, incoterms). 

§ 5. Forsendelse

Forsendelse sker for købers regning og risiko. Forsendelse foretages på den måde, som TYROLIT til enhver tid finder mest hensigtsmæssig. Ved forsendelse af mindre ordre faktureres et særskilt gebyr.

§ 6. Betaling

Betalingsbetingelserne er 30 dage netto fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes morarente enligt bekendtgørelse af lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling, renteloven §5, (1.1.2017 8,05%).

§ 7. Mangelafhjælpning og mængdeafvigelser

TYROLIT påtager sig i en periode af 6 måneder efter fakturadato vederlagsfrit hurtigst muligt efter eget valg at ombytte eller reparere produkter, som køberen godtgør er mangelfulde pga. fejl i konstruktion, fremstilling elle materialer. Reklamationen skal ske straks efter, at manglen er konstateret eller burde være konstateret. Defekte dele eller produkter tilsendes os for købers regning og risiko og kun efter forudgående aftale. Demontering og montering uden for vore værksteder sker for købers regning. For slibeværktøjer - dog undtaget diamant - og CBN- produkter - tages forbehold for differencer i levering på +/- 10%. Ved leverancer under 10 stk. omfatter forbeholdet +/- 1 stk. Reklamationer over mængdeafvigelser må være os i hænde senest 8 dage efter levering.

§ 8. Ansvarsbegrænsning

TYROLIT's erstatningsansvar kan ikke overstige værdien af det leverede og TYROLIT har ikke ansvar for driftstab, avancetab, tidstab eller andet indirekte tab.

§ 9. Produktansvar

TYROLIT er ansvarlig for produktansvarsskader på personer eller ting efter dansk rets almindelige regler. TYROLIT har dog ikke ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller indirekte tab, bøder eller lignende. I den udstrækning TYROLIT måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde TYROLIT skadesløs i samme omfang, som TYROLIT's ansvar er begrænset overfor.

§ 10. Ejendomsforbehold

Det leverede forbliver TYROLIT's ejendom indtil fuldstændig betaling inkl. renter, omkostninger m.v. er sket. Hvis varen forarbejdes af køberen, foretages forarbejdningen for sælgeren som således får ejendomsretten til mellem- og slutprodukter. Ved forarbejdning med andre varer, som ikke tilhører køberen, får sælgeren forholdsmæssig medejendomsret til den nye vare.

§ 11. Værneting

Enhver tvist i anledning af nærværende aftale afgøres efter dansk ret med Sø- og Handelsretten i København som værneting.

Gültigkeit

Opdateret: 14.02.2017